HAVEN ER VORES EGET BILLEDE AF PARADIS 

At arbejde med stenhaver er at arbejde med symbolske landskaber, hvor sten bliver bjerge, grus bliver til vand og små stedsegrønne planter bliver til skove. Det er som at skabe et mikrokosmos, der symboliserer den store verden, det store kosmos. 

INSPIRATIONEN FRA DE JAPANSKE HAVER

Det spirituelle japanske landskab og shinto

Shinto tror ikke på en himmel eller underverden. Der er Kenkai og Yukai. Kenkai er den synlige, daglige verden, mens Yukai er den usynlige åndelige verden, der sameksisterer med Kenkai. Ifølge Shinto har hvert bjerg i Japan en ånd, en Kami. Hver landsby har en Kami værge og en helligdom dedikeret til en Kami vogter. Omkring 83% af japanerne praktiserer shinto. Professor Sokyo Ono fra Kokugakuin University siger, at shinto er et fundament i det japanske samfund: “Shinto is more than a religious faith. It is an amalgram of attitudes, ideas and ways of doing things that through two milleniums and more have become an integral part of the “way” of the Japanese people”

Shintoisme sameksisterer med buddhismen. Shintoisme er en polyteistisk religion. Polyteisme er en tro baseret på mere end én gud.

Der er få store guder i shintoreligionen, eksempelvis: Solguden Amaterasu, Susanoo er havet og stormens gud, ræven, høstens og velstandens gud Inari Okami og guden for bueskydning og krig Hachiman. Derudover er der tusindvis af de lokale guder og ånder samt Kami, der er stedsbundne.

Der er to vigtige magter i shinto: Musubi og Tsumi. Musubi er renhed og kraften i skabelsen. I shinto er alle født rene med Musubi, men med tiden bliver vi "forurenede". Tsumi er forureningen eller den synd, som du, ifølge shintoister bliver forurenet med, ved at gøre forkerte ting. En afgørende vigtig ting er rensningsritualet, der kaldes Harae, det skal praktiseres hvert år for at fjerne Tsumi i kroppen ved hjælp af salte og vand. En magisk rensende tryllestav bruges også, dette er en Haraigushi.

Torii gates er karakterisk for shinto. En Torii gate er indgangen til en helligdom eller et temple.

I shinto er placeringen af det hellige sted af stor betydning, generelt er helligdommene placeret i lunde og skove, og disse steder adskiller sig fra den verdslige verden. Gamle træer er hellige og i shinto bliver træet Sakaki (Cleyera ochnacca) regnet for det helligste træ.

Sakaki betragtes som et helligt træ i shinto sammen med andre stedsegrønne træer, der ikke smider deres blade eller nåle om vinteren, såsom japansk cypres. Shinto helligdomme er traditionelt omgivet af shinboku, "hellige træer". I shintos rituelle ofringer til Kami "guder, ånder" er grene (haraegushi) af Sakaki dekoreret med lyn tryllestave af zigzag formet papirstreamers. Der er en tæt relation mellem natur, guder (Kami) og mennesker. Den japanske verden består af denne “treenighed”, hvor alle er indbyrdes forbundne i rum, tid og sted.

Rensning er desuden et centralt aspekt af al rituel aktivitet i shinto. Rensning (Harae) udføres for at genetablere orden og balance mellem natur, mennesker og guder. Men alt dette er truet volsomt af den moderne urbane udvikling og teknologi i hele Japan. Shinto er en fascinerende naturreligion, der er under alvorligt pres fra og af den globale kapitalismes grådige fremdrift.

Ole Pihl: landskabs design og stenhaver 

Jeg laver have og landskabsdesign på bestilling, ring og skriv så kommer jeg og tegner et skitse forslag. Her 6 bøger der har inspireret mig, sammen med mine studieture til Japan. Se på Urban Sketches fra Kyoto og Tokyo.
Se et eksempel på en haveplan i Hørsholm nedenfor, baseret på principperne fra Sakuteiki, i en nordisk kontekst

3 bøger om Den spirituelle have og dens betydning

Den Japansk grundbog og introduktion til have design

Den klassiske grundbog i Japansk have design brugt af Buddhistiske munke gennem århundreder. Oversat og analyseret af Jiro Takei og Marc P. Keane .TUTTLE Publishing. 2008. 

Kyoto har det hele: dry gardens, wet gardens og zen klosterhaver

En uundværlig guide til Kyotos mange haver med grundige kort og mange flotte fotografier der viser de forskellige havers placering i den gamle Kejserby.  Judith Clancy med foto af Ben Simmons. TUTTLE Publishing. 2014.

De japanske stenhavers oprindelse, betydning og form 

Klassiske japanske havers udvikling frem til de moderne fortolkninger af de klassiske aspekter af stenhavens betydning og poesi. Stephen Mansfield. TUTTLE Publishing. 2009.

3 bøger om Arkitektur, stilhistorie, Shinto og den Japanske have

Den Japanske arkitektur historie 

Kronologisk gennemgang af den japanske arkitekturhistorie, gennemillustreret med konstruktionstegninger, visualiseringer, kort og en sektion om byplanprincipper.  Kazuo Nishi og Kazuo Hozumi 
Kodansha. USA  Inc. 2012.


Japansk Barok 

Sjælden introduktion til den japanske barok. der har sin helt egen plads i japansk arkitektur med udgangspunkt i templerne på bjergsiden i Nikko. Naomi Okawa. 
Weatherhill/Heibonsha. 1975.
 




Introduktion til Shinto 

SHINTO The Kami Way. Introduktion til Shintos spirituelle principper, sociale og politikske betydning, mytologi og arkitektur. 
Sokyo Ono. 
Tuttle Publishing. 1962.